Page 15 - Borgerbladet nr. 5 2024
P. 15

15
Jeg blev fornyligt spurgt af mit menig-
hedsråd i Agerbæk om jeg havde lyst til
at skrive et indslag til Agerbækken. Om
det er helt klogt ved jeg ikke, men jeg må
jo konkludere at de beslutningstagere er
demokratisk valgte ved sidste MR-valg,
så om ikke andet er det nok vores alles
skyld at jeg får endnu en platform at ud-
trykke mig på. Nu er jeg så også spurgt
om jeg havde noget til Borgerbladet, og
jeg tænkte at hvad jeg skriver i et blad,
kan jeg nok også stå ved i det andet. Så
da i ikke skal snydes (eller slippe alt ef-
ter hvem man spørger) så deler jeg nu
også denne lille klumme her, for som
man siger,
giv fanden en lillefinger og han tager
hele armen,
jeg ved ikke om præster og satan er
sammenlignelige på alle punkter, men li-
ge der er vi nok ens, selv tager jeg glæde-
ligt ordet, når folk lader det ligge så frit
fremme uden ordentligt opsyn. Nu sid-
der jeg så her med ordet i min magt (el-
ler om ikke andet, i min besiddelse) og
jeg må regne ud hvad jeg vil bruge det til.
Jeg er blevet opfordret til at skrive ”hvad
jeg nu kan finde på.” Og mens jeg kunne
give jer en opskrift på en virkelig god to-
mat salat, så er det nok mere produktivt
at jeg finder på noget der høre mit em-
bede til,
så jeg håber i vil tillade mig at komme
med nogle tanker, ikke bundet til sønda-
gens tekst. (eller lad vær, i kan ikke rigtig
stoppe mig nu, men i er frie til at hoppe
videre til de mere spændende dele af
Borgerbladet) Det er oktober (eller det
var det i skrivende stund, faktisk er det
november eller senere som I læser det
her, men vi præster er vel altid lidt bagu-
de og fanget i fortiden alligevel) og der
er derfor en årlig kamp i gang i Dan-
mark.
Maskerede bøller der går fra dør til
dør og afpresser folk. Jeg taler selvfølge-
lig om Halloween og dens dødsfjende
Allehelgen. De to traditioner er søsken-
de og udspringende begge fra en sær
cocktail bestående af lige dele paganis-
me og kristendom. Men derfra er de to
traditioner gået hver deres vej. Som et-
hvert søskendepar i biblen (Kain og
Abel eller Jakob og Esau for eksempel)
så virker konflikt uundgåelig. Den ene
side er den amerikaniseret halloween
med dens gys og gru, hvor onde ånder
holdes væk ved at være endnu mere
skræmmende. Børn elsker det, der er ko-
stumer, slik og fest, det virker som en sej-
ere fastelavn der også har både splat og
gys. Den anden side er den sobre Alle-
helgen, hvor vi mindes dem vi har mistet,
denne helligdag elskes af os kedelige
voksne, hvor døden ikke bare er noget vi
ser i film men en mere og mere alminde-
lig del af vores hverdag. Hvor vi har brug
for den dybe fordybelse med dens rolige
lys i mørket og salmer. Som præst sættes
jeg ofte i midten af den her konflikt, og
bliver derfor spurgt hvad man kan og ik-
ke kan tillade sig. Selv er jeg en fan af
begge, jeg ved godt det er lidt et intetsi-
gende svar, men sådan er det nu altså.
Jeg håber at vi mennesker har båndbred-
de nok til at rumme både glæder og sor-
ger, spas og alvor. Jeg pynter gerne en
kirke med skeletter den 31 oktober, bare
jeg også har dem nede igen til allerhel-
gen den 2. november. Står det til mig så
kom gerne forbi Storegade 35 og spørg
efter slik, jeg deler gerne ud (hvis man
har et kostume på) men kom også gerne
hvis sorgen eller andet trykker på. Der
er plads til alle, både i Guds hus og i mit,
lige meget hvem man er og hvilket sin-
delag. Også lige meget om man er på den
ene side eller anden side af konflikten
omkring halloween.
Og måske fylder halloween meget i su-
permarkederne, men jeg håber i det
mindste, lige meget ens holdning dertil,
at vi alle kan blive enige om at i det
mindste så er det stadig en solid og tro-
fast bastion der holder (næsten) al jule-
pynten på den rigtige side af efteråret.
Hav et godt efterår.
Kronik…
Tirsdagsmøder
Tirsdag d. 3. dec. kl. 10
Julehygge
Vi synger julens dejlige sange og salmer
med organist Flemming Skov, får en ju-
lehistorie af vores sognepræst Jonas
Drejer Jensen, og Eva Thovtrup kom-
mer med ideer/ og laver forskellige jule-
ting og dekorationer, som efterfølgende
bortloddes.
Og ikke mindst, skal vi nyde kaffe, bol-
ler og en hyggelig snak.
Tirsdag d. 7. januar kl. 10
Tyske flygtninge i Danmark
1945-49 v/ Inger Buchard
”Hvad døde de egentlig af”
Et besøg på flygtningekirkegården i
Oksbøl gør altid et dybt indtryk. Her lig-
ger småbørn og ældre begravet side om
side i lange rækker. Især fra ankomsten
til Danmark fra februar og frem til efter-
året 1945, ligger dødsdatoerne tæt på
hinanden. Foredraget om dødsårsagerne
bygger på de dødsattester der ligger på
Rigsarkivet i København.
Tirsdag d. 4. februar kl. 10
Kvindeskikkelser i biblen v/
Lisbeth Filtenborg
Bibelhistorie for voksne
Bibelske Kvindeskikkelser – i lyst og
nød.
Fortællingen handler om syv af bibe-
lens kvindeskikkelser.
De er syv som de syv skabelsesdage:
Eva, Sara og Hagar, Lea og Rakel, Bat-
sebaog Maria, Jesu mor.
Som perler på en snor. Nogle hører
sammen to og to, som i et had – kærlig-
heds- forhold. Andre står alene. Fælles
for dem alle er, at de blev mødre. Nogle
mis-
tede deres børn, andre døde fra dem.
En drama fortælling på ca. 50 minutter,
hvor jeg fortæller / er disse kvinder.
Efterfulgt af en kort redegørelse for
stykkets tilblivelse og inspiration.
   13   14   15   16   17