Page 11 - Borgerbladet 3 2024
P. 11
11
En fraflytters bekendelser
Mit navn er Pia Heesgaard Runge Jep-
sen, født Mathiesen. De fleste kender
mig nok som datter af Jytte og Jens Ole.
Jeg gik på Starup skole fra 1989 til efter
min konfirmation i 1997.
Jeg spillede fodbold, håndbold og dyr-
kede gymnastik i byens idrætsforening.
Jeg har arbejdet hos Metax grillen, ser-
veret til et hav af fester på Tofterup hotel
og haft et sabbatår i Brugsen under den
kære Mogens Svarer. Jeg har nydt en
tryg og rolig barndom og ungdom i den
by jeg er opvokset i, og har altid været
med til byfest og andre arrangementer.
Men jeg vidste også at jeg aldrig ville bo-
sætte mig i den by jeg kommer fra. Jeg
vidste tidligt at jeg nok havde ”for spidse
albuer” som jeg engang fik at vide. Jeg
havde arvet min fars drive til at jeg skul-
le være selvstændig. Dog først efter at
have haft drømmen om at skulle være
skuespiller. Men uanset hvilken drøm
jeg var gået efter, var jeg flyttet herfra.
Jeg tog på efterskole i Skovlund et år,
for så at tage direkte på handelsskolen i
Grindsted. Herfra havde jeg mit sabba-
tår, hvor jeg som tidligere nævnt bl.a. var
i Brugsen. Jeg har arbejdet 2-4 steder ad
gangen gennem hele min studietid, og el-
skede det. Efter mit sabbatår, tog jeg en
uddannelse hos TEKO i Herning som
indkøber, og lærte ret hurtigt at det job
man kom ud til på den anden side, ville
indebære at arbejde på et kontor og det
var jeg helt sikker på at jeg ikke ønskede.
Jeg søgte derfor allerede inden endt ek-
samen ud til, hvad der i dag hedder Sko-
ringen i Blåvand. Her søgte jeg job for at
få erfaring, fordi jeg havde lysten til at
åbne min egen butik. Jeg var ikke fastlåst
på, om det skulle være tøj som min ud-
dannelse havde omhandlet. De ansatte
mig og efter noget tids ansættelse, blev
jeg sendt ud som barselsvikar for en be-
styrer i en butik i Struer. Her fik jeg an-
svaret for driften af en butik, og kunne
derfor afprøve, om det nu også var noget
for mig.
I 2008 i en alder af 24 åbnede jeg dø-
rene til min skobutik i Skjern. Den store
finans krise kom i oktober samme år, og
det var hverken den eller banken som
var årsag til mit valg om at lukke 4 år ef-
ter. Det var i stedet min krop som
kunne mærke mange års håndbold,
sammen med at jeg i en årrække hav-
de arbejdet både 70 og 80 timer pr
uge, foruden min træning. Og min
egen beslutning om, at jeg havde
prøvet med alt hvad jeg havde, og at
jeg ville have lykkes, hvis jeg havde
fortsat.
Da jeg skulle fra Skjern faldt valget på
Varde for en stund. Herefter prøvede jeg
kortvarig at bo i min kære hjemby inden
jeg igen flyttede til Varde. I dag bor jeg
med min mand og mine 2 drenge på 10
og 7. Vi kommer til byfest, fastelavn, spej-
dernes julemarked og hvad end vi kan
passe ind. For der er både fordele og
ulemper ved at vælge at bo i en by som
Varde. Fordelene er at alting er tæt på.
Og hvorfor vælger vi så alligevel til tider
Starup-Tofterup og de aktiviteter der er
her? Ja, der er den nærvær og sammen-
hold, som både jeg og min mand (som er fra Årre) er opvokset med. Vi kan fx ik-
ke tage til fastelavn andre steder end Fø-
tex og Mc Donalds, hvis vi vil blive i Var-
de. Der er kun juletræs fest i lukkede for-
eninger. Og byfest er ikke eksisterende.
Men hvorfor bor vi så i Varde? Ja, det
gør vi fordi, det er nemt at have fødeva-
rer butikker, cafeer og butikker lige i
baghaven. Vi kiggede faktisk kort på hus
i byen, men mit hjerte faldt for længe si-
den for at bo i en større by. At bo i en by
hvor der ikke bliver sladret om at nogle
har fået en ny bil, eller hvad end sladde-
ren går om. Det kender man slet ikke
hinanden godt nok til at kunne herude.
Jeg ønsker at beholde ”mine spidse al-
buer” selvom de er rundet en del siden
jeg i 2014 fik kroniske smerter, og alt det
der er fulgt efter. Det betyder dermed at
jeg i dag har Flex job og arbejder få ti-
mer om ugen hos JM Handel ApS eller
nærmere betegnet, mine forældre. Jeg
har et job på kontor, hvor jeg får lov at
lave lidt af hvert, så jeg ikke keder mig.
Jeg står for bl.a. for vores hjemmeside og
Facebook side til No 5 Det Gamle Hotel.
Jeg laver regnskab og står for kontrakter
til udlejning af biler. Så selvom jeg endte
på det kontor, jeg som yngre ikke ønske-
de, så kan jeg lide mit arbejde. Jeg nyder
at arbejde i den by jeg er vokset op, og at
kunne bo i en lidt større by. Jeg elsker at
jeg kan kombinere det bedste fra begge
verdener.
Der er flere fra vores lille klasse som
har bosat sig i byen, men det lå aldrig i
mine kort. Det betyder dog ikke at jeg
ikke holder af min hjemby og alt det go-
de den kan byde på. Jeg bekender kulør,
og siger at jeg er stolt af hvor jeg kom-
mer fra, og at jeg vælger at bo et andet
sted og komme ’hjem’ til de ting jeg sy-
nes der betyder noget. Tak fordi I ville
læse med.
Skalken sender jeg videre til Kim Mat-
hiesen.
Starup Skalken!