Page 18 - BB0423
P. 18

Starup
 Skalken!
For næsten et år siden, i Borgerbladet nr. 5 2022, var der en oversigt over de »Skal- ke« der i tidens løb har berettet dele af deres historier i Borgerbladet.
Det er en hel del – og jeg har lavet op- sætningen af dem alle i mine 30 år med Borgerbladet.
Nu blev det min tur, selv om jeg er »fra- faldet« som Starup-borger for godt 10 år siden...
Jeg er født i Sønderjylland i det solrige år 1961. Min far døde desværre tidligt, som 39-årig, og min mor blev gift igen, og i 1971 flyttede vi til Glejbjerg på en gård.
I min barndom og ungdom var Kristi- an Bramming min nabo, og det blev han igen, da jeg og min dengang lille familie, flyttede til Starup-Tofterup i slutningen af 1983. Vi flyttede ind i Jernbanealle 11, lige ved siden af Frede Frøsigs Tobaks-, Blade- og alt-muligt-anden-butik.
Familien var dengang min kommende kone Lissi, og hendes søn Lars, der var 4 år. Jeg var på det tidspunkt i lære i Es- bjerg som typograf.
Starup-Tofterup var dengang lidt an- derledes. Der var både brugs og køb- mand, og en bager, posthus, foderstof, og flere større og mindre virksomheder – ingen nævnt, ingen glemt.
Efter et par år på Jernbanealle, købte vi hus på Smedebakken – »Højbjergs Hus«, som det hed. Man bor jo altid i an- dres huse. Hvem der nu lægger navn til Smedebakken 21, ved jeg ikke.
I midten af 80erne, mens vi boede der, blev Starup Stadion anlagt. Det tog tid, for midt i udgravningen fandt man en jernalderboplads, så arbejdet lå stille det meste af et år, så vidt jeg husker. Jeg var der flere gange, og huggede lidt myre- malm – som er givet tilbage til naturen på et tidspunkt.
Familien voksede, og vi var nu oppe på 6 medlemmer i alt, Lars, Nils, Anders, Mette og så os forældre. Huset blev for lille, og vi købte »Købmand Henriks« hus på Smedebakken – lige ved siden af kirken.
I de år blev jeg aktiv i Starup-Tofte- rups foreningsliv.Allerførst var jeg med- lem af bestyrelsen i Gnisterne MC-klub, som havde klubhus i det gamle klubhus
18
på Stadionvej. Denne post blev sup- pleret med en sekretærpost i Starup Sogns Borgerforening, hvor jeg sad i 10-15 år, fulgt af et medlemsskab af Byfestudvalget, der brugte vores sommerferie i en del år. – Det var hårdt arbejde, men sjovt. Antenne- foreningen var også en del af min fri- tid i en periode.
I 1993 lavede jeg opsætning til mit før- ste Borgerblad. Det var omkring Byfe- sten og byfestprogrammet. Det er en op- gave der har hængt ved i nu 30 år.
– I 2000 blev jeg redaktør af Helle Avis, hvor jeg arbejdede et års tid – tiden var ikke moden til ikke at arbejde hele dagen, så jeg gik tilbage til mit arbejde på et trykkeri i Kolding, hvor jeg havde været i ca. 5 år forinden.
I 2001 blev jeg skilt fra Lissi, og tilvæ- relsen blev noget anderledes. Vi var nødt til at forlade huset på Smedebakken, hvor jeg boede et års tid sammen med børnene. Men efter nogle trængsler måt- te børnene flytte til Lissi, mod min vilje.
Jeg flyttede til Esbjerg i en lejlighed i et års tid, og kom så tilbage til Starup, og boede oven på »Varde Bank« i 7 år. I den tid blev jeg ramt af en bindevævssyg- dom, der har den bivirkning, at det går i øjnene, så jeg blev tilkendt pension.
For knap 10 år siden flyttede jeg til Ri- be, efter et par år i Esbjerg, og i Ribe mødte jeg min ungdomskæreste, Inga, som var blevet enke, og vi begyndte at spise sammen, og flyttede sammen i hen- des hus i Ribe, hvor vi har boet indtil for 3 år siden, hvor vi købte en nedlagt ejen- dom i Glejbjerg – små 3 km fra hvor jeg er vokset op. Det er et dejligt sted med fred og ro – og masser af plads.
Inga ved meget om naturmedicin, så hun har »fodret« mig godt, og det har hjulpet mit syn så meget, at jeg har fået aktiveret mit kørekort for nogle år siden, og har igen fået motorcykel, som er en hobby jeg har haft siden før jeg blev 18.
Sidste sommer fik jeg mulighed for at overtage et lille trykkeri, Mini-Tryk, der som hovedopgave har Minibladet, som er et lille ugeblad i Glejbjerg og omegn.
Og så er trykning af Borgerbladet også blevet en del af opgaverne.
Det er et godt lille pensionist-job, som jeg er ret glad for.
Vi er nu ved at være igennem det jeg umiddelbart kan berette som Skalk i Borgerbladet.
Jeg vil gerne sige tak for muligheden for at skrive Skalken, og tak til Starup- Tofterup for de knap 30 år vi havde sam- men – det var en god tid, og jeg har været sammen med og har arbejdet sammen med mange gode mennesker/venner i forbindelse med forskelligt foreningsar- bejde, og for gode naboer. Jeg har mange gode minder fra den tid.
Børnene er alle godt i vej, og bor både tæt og fjernt, fra Varde til Aalborg, over Vejle og til Bække.
Alt er godt!
Børge Konstmann, nu Glejbjerg
Skalken gives efter aftale videre til Bor- gerforening Starup-Tofterup.





































































   16   17   18   19   20